Cupturneringerne er turneringer som man frivilligt kan deltage i, hvis man
spiller med i sitets ligaturnering.
Der er tre cupturneringer på sitet.
Henholdsvis BMT (Champions League), Ligacuppen (Pokalturnering) og Subcup
(UEFA cup)
Deltagelse i BMT og Ligacuppen kræver at man deltager i vores
ligaturnering, mens det for Subcuppen gælder at man kan deltage, hvis blot
man er tilmeldt vores ladderturnering.
Turneringerne afvikles med de samme regler som gælder for
ligaturneringen.
1.2: Hvornår starter cupturneringerne og hvordan melder jeg mig til?
Hver Turnerings-sæson, benævnt T1, T2 og T3 varer typisk 5-6 runder af 2 uger. Som udgangspunkt spilles efter følgende skema: T1 i januar-marts, T2 i april-juni, sommerferie, T3 i september-november. Kig på siden med kampprogrammet, for at se hvor langt vi er i turneringen lige nu.
Tilmelding foregår via invitation. Alle spillere der deltager i en
ligasæson inviteres til alle cupturneringer. Desuden inviteres alle
registrerede spillere i ladderturneringen til Subcuppen (UEFA cup)..
BMT - eller Balslev Memorial Tournament - navngivet efter en, nu afdød,
grundlægger af sitet er den fornemmeste cupturnering i vores turnering, og
muligvis den sværeste turnering at vinde på sitet.
Alle der er med i
ligaturneringen kan deltage i BMT, der består af en kvalifikation, et
puljespil og et finalespil - som man kender det fra Champions League
turneringen i virkeligheden.
Med undtagelse af 8 hold, der forkvalificeres til gruppespillet, spiller
alle tilmeldte med i kvalifikationsspillet, der består af et antal kampe -
normalt knockout eller meget små puljer - og herfra kvalificerer 8 hold sig
til gruppespillet.
Disse 8 hold inddeles i 4 puljer sammen med de 8 forkvalificerede hold.
Forkvalifikationen opnås på baggrund af resultater fra sæsonen før. Således
er alle divisionsvindere, vinderne af BMT, Ligacuppen og Subcup, samt de
herudover øverst placerede hold i superligaen så 8 hold opnås i alt
forkvalificerede.
Fra gruppespillet går de 8 bedste hold videre, mens 3´erne fra hver pulje
ryger i Subcuppens ottendedelsfinaler.
Efter gruppespillet følger knockoutkampe og turneringen afsluttes med en
enkelt finale.
Vores ældste cupturnering er også den, der oftest har budt på overraskelser.
Dette skyldes formodentligt at turneringen kun afvikles med en enkelt kamp
og således er ren knockout, hvor de bedre spillere ofte har en off-day.
Deltagelse er, som i BMT, forbeholdt de spillere der deltager i
ligaturneringen.
Lodtrækning i denne turnering foregår normalt uden seedning, hvilket ofte
fører til brutale favoritopgør tidligt i turneringen.
Subcuppen er den nyeste cupturnering hos
www.fifa-online.dk og har været afholdt siden T1 2006.
Alle tilmeldte
brugere på sitet kan deltage i Subcuppen.
Turneringen er opbygget som BMT turneringen, men uden forkvalifikation og
antallet af puljer tilpasses tilmeldingerne. Som hovedregel fordeles nye
deltagere ligeligt i puljerne, således at man undgår puljer med mange nye
deltagere.
Efter gruppespillet i Subcup går de 12 bedste hold videre ligesom de 4
3'ere fra BMT turneringens gruppespil ryger med videre.
Herefter spillers 8. dels finaler frem til finalen.
i bruger et almindeligt pointsystem som det kendes fra fodboldligaer
overalt i verden.
En sejr giver 3 point, mens en uafgjort giver 1 point.
Ved pointlighed tæller indbyrdes opgør som hovedregel før målscore, hvis
intet andet er offentliggjort på vores side før ligaens start.
1.6: Er der faste indstillinger og specielle filer, der skal bruges i
cupturneringerne?
En cupturnering følger sæsonen og ligaen og tager tager ca. 3 måneder at spille
- Ligacuppen dog ofte lidt mindre. Efter en turnering vil der
typisk følge en pause periode på ca. 1 måned, hvor der afholdes holdvalg,
rettes i spillefiler og afvikles playoff kampe. I sommerperioden ligger
turneringen dog som hovedregel stille i skolernes sommerferie fra ca. 15/6
til 1/8
2. Spørgsmål om ligakampe, uspillede og dømte kampe.
På vores sider for kampprogram, som du kan finde via topmenuen, står der
navnet på de hold du skal spille mod i løbet af den kommende runde i
cupturneringerne.
På
vores deltagerlister kan du finde brugerdata på holdet, så du kan kontakte
din modstander, ligesom du kan sende en besked om kampaftale via vores
aftalesystem, så I kan finde et tidspunkt til at spille kampen.
Det er enhver deltagers pligt at kontakte sin modstander for at
aftale de kampe man har i turneringen.
2.2: Jeg kan ikke hoste og/eller jeg kan ikke connecte til andre, hvad kan være galt?
Hvis man har adsl med router, så skal der åbnes nogle bestemte porte for at kunne spille. Ligeledes kan en firewall spærre for Fifa-trafikken igennem netværket. Brug vores forum til at finde mere hjælp på dette område - brug evt søgefunktionen, og søg på ord som "router", "port", "[routernavn]", "[net udbyders navn]".
Hvis du ikke kan hoste en kamp kan du påtvinges, at modstanderen hoster
kampen, på trods af din hjemmebanefordel i ligaen. Kan ingen af jer hoste
kan I prøve at afvikle kampen via
www.hamachi.cc, der i mange tilfælde kan bruges til at komme udenom
firewalls og router setups i boligforeninger, på fællesnet, kollegier mv.
2.3: Hvad gør jeg når jeg har fået en spiller i karantæne?
Karantæner gives når man har indsamlet 2 "badplayer points". Badplayer point
uddeles udfra følgende system med 1 point for en advarsel, 2 point for en
skade og 4 point for en udvisning.
Karantæner afsones almindeligvis i den
følgende kamprunde. Det er ens eget ansvar at sørge for at afsone og
indrapportere karantæner. Sker dette ikke kan man i værste fald dømmes som
taber af kampen, uanset resultatet.
Man kan via kampprogrammet og brugersiderne se hvilke spillere der er
karantæneramt i en given kamp, ligesom selve kampen i visningerne på
siden vil være markeret med en gul overstregning.
2.4: Kampen er uspillelig pga. dårlig forbindelse, hvad gør jeg?
Desværre har EA Sports ikke begunstiget os med et helt perfekt produkt på
trods af FIFA spillenes mange fortræffeligheder.
Hvis man oplever en meget
dårlig forbindelse kan man vælge at afbryde kampen, og derefter forklare
situationen for modstanderen. Man kan derefter forsøge at afvikle kampen
med omvendt hosting eller man kan aftale et nyt tidspunkt alt efter
omstændighederne.
Husk at dårlige forbindelser ikke altid er modpartens skyld, men
ligeså godt kan skyldes overbelastede netforbindelser, dårlige
internetudbydere eller generelt uheld i forbindelse med at man forbinder
til modpartens computer. Tag derfor denne slags problemer med sindsro,
og husk, at modstanderen ofte vil være ligeså frustereret over disse
problemer som en selv.
Hvis man ikke kan finde enighed med modstanderen angående afvikling
af en afbrudt kamp skal ledelsen af DMT kontaktes via kontaktmenuen på
siden, eller på msn eller irc-kanalen.
Ved en afbrudt kamp fortsætter man hvor man slap i den tidligere
kamp. Derfor nulstilles kampens stilling IKKE ligesom man kun spiller
det antal minutter, der var tilbage i den afbrudte kamp UDEN tillægstid.
Kampafbrydelser i overtid vurderes af ledelsen og afgøres fra sag til
sag.
Til tider vil man opleve at man ikke kan få kontakt til en modstander for at
aftale afvikling af en kamp. Dette kan være irriterende og det vil ofte være
de samme spillere, som alle har problemer med at få kontakt til.
Sørg for
at send en besked til din modstander om hvornår du kan spille så du har dit
på det tørre. Derudover anbefaler vi, at man holder sig online så meget som
muligt, både på vores chat og på msn.
Hvis du ikke får kontakt til din modstander inden kamprundens
afslutning er det vigtigt at du giver ledelsen besked om dette via
topmenuens kontaktmail om uspillede kampe - ellers har vi ingen mulighed
for at vurdere hvem der har været den aktive part omkring afviklingen af
en kamp.
2.6: Hvad sker der med kampe der ikke bliver spillet til tiden?
Det sker at man oplever problemer, der umuliggør at man kan afvikle sine
kampe til tiden. Det kan være PC problemer, private forhold, sygdom eller
ferie.
Problemer af denne art skal indrapporteres til
www.fifa-online.dk via
kontaktmenuens mailformular til kampproblemer.
Derudover kan man via sitets kalender melde sig fraværende, så ens
modstandere kan se, at man ikke har mulighed for at afvikle sine kampe i
en periode.
Meget lange fraværsperioder accepteres ikke uden gyldig grund, og kan
føre til advarsler/ekslusion fra sitet.
Kampe der ikke er afviklet når en kamprunde slutter vil enten blive
udsat eller dømt. Udsættelse sker, hvis der har været gyldig grund til
at kampen ikke er afviklet hos en af parterne - eller begge.
Kampe der ikke er afviklet, men hvor der ikke synes at være en gyldig
grund til dette, eller hvor ligaens ledelse ikke har hørt fra et eller
begge hold vil ofte blive dømt. Dømte kampe ender altid enten 0-0 eller
5-0/0-5.
Dømte kampe tæller som uspillede kampe i statistikken over
kampafvikling og for mange dømte kampe kan således føre til eksklusion
pga. inkativitet.
Husk derudover at dømte kampe KAN spilles, hvis begge parter er enige
om dette.
2.7: Jeg er ikke tilfreds med at min kamp er blevet udsat eller den måde den er
blevet dømt på af ledelsen, hvad gør jeg?
www.fifa-online.dk har et klageudvalg, hvor man kan anke afgørelser fra
den siddende ledelse af ligaen eller andre turneringer.
Udvalget tager
hurtigst muligt stilling til klagen, og denne afgørelse er endelig.
Udvalget kan kontaktes via topmenuens mailformular til samme formål.
Derudover kan man altid henvende sig til turneringens ledelse for en
forklaring på en given kampafgørelse.